Nordvang Custom
I København ligger enmandsvirksomheden Nordvang Custom, der håndbygger guitarpedaler af høj kvalitet. Guitarpedalerne sælger Henrik Nordvang til hele verden – ikke mindst det store marked i USA.
”Det grafiske udtryk og layout er vigtigt. Musikere hører også med øjnene. Silketrykket på guitarpedalerne står DanSeta ApS for og har gjort siden 2020. Jeg er meget tilfreds: Der er god service. Johnny og hans folk overholder tidsfristerne. Kvaliteten af silketrykket er høj. Ikke mindst det sidste er væsentligt: Guitarpedaler skal være hårdføre – der er stor slitage,” fortæller Henrik Nordvang.
Han startede sin virksomhed i 2014. I de første syv år på hobbyplan. I 2021 var forretningen vokset sig stor og stærk nok til, at Henrik Nordvang kunne hellige sig arbejdet på fuld tid.
”Mine kunder er guitarister fra hele verden. Mine håndbyggede guitarpedaler bliver forhandlet i 13 lande foruden direkte salg fra virksomhedens webshop. Nogle kunder er professionelle musikere i store bands, som turnerer rundt i verden – de fleste kunder er dog private, som spiller guitar, fordi de ikke kan lade være. Mennesker med en kreativ musikalsk åre som spiller for deres egen og hyggens skyld. Nogle bruger også musikken som en form for selvterapi – udtrykke følelser det ellers kan være svært at komme af med”.
Fra begyndelsen har Henrik Nordvang valgt high-end som sin niche. Ikke så overraskende måske for han har en baggrund i hifi-branchen, og er oprindeligt uddannet som elektronikmekaniker hos Bang & Olufsen – samme verdensberømte lydvirksomhed som DanSeta ApS-stifteren Johnny Z. Frølund har en fortid hos.
”Det er lidt sjovt, at mine guitarpedaler i dag får den sidste finish i Struer. Jeg boede faktisk i byen i ni måneder under min uddannelse hos Bang & Olufsen.
Nordvang Custom
Henrik Nordvangs firma Nordvang Custom bygger håndlavede guitarpedaler, som sælges til hele verden via webshop og forhandlernetværk i 13 lande. Læs mere om Nordvang Custom på: www.nordvangcustom.com
“Det skal være en sanselig oplevelse”