MagVenture
Medicovirksomheden MagVenture i Farum har været kunde hos DanSeta ApS de seneste 12 år.
”Vi er så glade og tilfredse med samarbejdet, at vi har anbefalet andre af vores underleverandører at få deres tryk lavet hos DanSeta ApS i Struer. Så ved vi, at trykkvaliteten er i top. En af vores underleverandører er en plastikvirksomhed i Nordjylland. At samle trykarbejdet ét sted betyder tilmed, at vi kan spare en del transport på landevejene og skære ned på forbruget af diesel,” siger MagVentures indkøbschef Jacob Rasmussen.
MagVenture producerer medicinsk udstyr til behandling af en række lidelser såsom OCD, angst, depression, og smerte. Selv afhængighed af kokain og andre narkotika kan den såkaldte TMS-behandling hamle op med.
”Der er særdeles skrappe krav til alt udstyr, som benyttes af hospitalslæger og psykiatere til behandling af patienter. Derudover er vi selv meget kritiske, når vi vælger underleverandører. Det visuelle udtryk er et altafgørende førstehåndsindtryk og skal være helt i tråd med os som virksomhed, vores værdier og den kvalitet, vi står inde for,” siger indkøbschefen i MagVenture, som er verdens førende på sit felt og har en markedsandel på hele 44 procent.
”Johnny og hans kolleger er dejlige at arbejde sammen med. Det, vi aftaler, er det, vi får. Der er styr på alle processer, hvilket er vigtigt for en kunde som os. Punktligheden sætter vi stor pris på. Hvis der en meget sjælden gang opstår en fejl, er det helt sikkert, Johnny og hans folk, som opdager den først. Så retter de fejlen og sender et nyt og fejlfrit parti”.
”Johnny er tilmed fagligt meget dygtig. Derfor indgår han helt naturligt i vores udviklingsprocesser på et tidligt stadie. Han er fabelagtig til at finde kreative løsninger, når vi kommer med emner, der har en mærkelig geometri, som for andre ville være vanskelig at sætte et tryk på. Johnny finder altid en løsning”.
Sidste år fik MagVenture trykt 1.546 emner hos DanSeta ApS. En af de store kvaliteter ved samarbejdet med DanSeta ApS er ifølge MagVentures indkøbschef, at der er meget kort afstand fra problem til løsning:
”DanSeta ApS er en lille og meget omstillingsparat virksomhed. Ekspertisen er høj, hvilket betyder, at beslutninger bliver taget på stedet. Det er altafgørende i udviklingsarbejdet at vi ikke skal vente, men hurtigt kommer frem over isen med løsninger af meget høj kvalitet,” slutter Jacob Rasmussen fra MagVenture.
Jacob Rasmussen er indkøbschef i medicovirksomheden MagVenture med hovedsæde i Farum og eksport til 70 lande verden over.
Læs mere på: www.magventure.com
“Stor faglighed og indsigt”