Ametsis
I Næstved ligger den danske virksomhed Ametsis, som blandt meget andet er skandinavisk importør af madkasser og drikkedunke fra Sistema.
Siden 2008 har Ametsis sendt en række produkter til DanSeta ApS i Struer, når kunder som brødfabrikken Schulstad vil have sit firmanavn og logo trykt på madkasser og drikkedunke.
”Vi er meget glade for samarbejdet. Der er aldrig problemer. Varerne bliver leveret til tiden. Trykkvaliteten er i top. Vi har aldrig fået en eneste klage,” fortæller Mads Kristensen, som er salgschef hos Ametsis.
For ham har det stor værdi, at det daglige samarbejde fungerer enkelt og ligetil. En e-mail eller kort telefonopringning er nok – så er opgaven i gang med at blive løst. Opstår der en hastesag, bliver Mads Kristensen og Ametsis altid mødt med stor velvilje:
”Det sker jævnligt, at bestillinger kommer til os i sidste øjeblik og helst skulle være løst i går. Johnny har i de pressede situationer været dygtig og meget hjælpsom til at lægge vores hastesag ind mellem andre opgaver. DanSeta ApS er en supersmidig underleverandør og den tilgang sætter vi stor pris på. Fleksibiliteten gør, at vi kan være imødekommende overfor vores kunder”.
Når madkasser og drikkedunke købt hos Sistema får påtrykt firmanavn og logo, sker det hos DanSeta ApS med den trykketeknik, som kaldes tampontryk. Metoden har i årevis bevist sit værd:
”Den store test for tampontryk er, om den holder i længden – om drikkedunke og madkasser tåler mange ture i opvaskemaskinen. Og der må jeg bare sige, at kvaliteten er upåklagelig. Faktisk så høj at vi aldrig har haft reklamationer. Uanset om materialet er plastik eller stål”.
Samarbejdet mellem Ametsis i Næstved og DanSeta ApS i Struer er ifølge salgschef Mads Kristensen kommet for at blive:
”Vi kunne sagtens gå ud i markedet, sondere og forsøge at trykke prisen hos en anden underleverandør, men vi er grundlæggende glade for at være, hvor vi er. Så hvorfor skulle vi? Johnny og hans ansatte gør arbejdet så godt, at vi ikke har nogen motivation for at lede efter en anden samarbejdspartner end DanSeta ApS”.
Mads Kristensen er også begejstret for den omhu Struer-virksomheden udviser, når varer bliver pakket inden forsendelse.
”De gør sig så tilpas umage, at vi trygt overlader det til DanSeta ApS at sende varepartier direkte til vores kunder. Vi ved, at Johnny og hans folk gør sig umage med følgesedler og fragtlabels. Der er ikke rigtigt noget, der falder dårligt tilbage på os. Tværtimod. Trykkeriet i Struer holder den høje standard, som vi gerne vil være kendte for,” slutter Mads Kristensen.
--
Mads Kristensen er salgschef hos Ametsis i Næstved. Virksomheden har eksisteret siden 2008 og har 18 ansatte.
Læs mere om Ametsis på: www.ametsis.dk