SERIGRAFI / SILKETRYK
Klassisk trykkemetode også kendt som silketryk. Serigrafi er ideel til emner i store størrelser og særdeles modstandsdygtig overfor vind og vejr.
TAMPONTRYK
Nyere teknik som modsat mange andre trykkemetoder kan overføre et todimensionelt motiv til et tredimensionelt emne.
INDHENT TILBUD
Vi er altid klar til at hjælpe med et tilbud på jeres næste opgave.
Jeres tryk -Vores stolthed!
DanSeta ApS – tryk til industri og reklame
DanSeta ApS er specialister i dekorering af industriprodukter og reklameartikler. Vi kan trykke stort set alt på alt – uanset materiale og form.
Hos DanSeta ApS er vi stolte af vores fag og kan vores håndværk til fingerspidserne. Vi lever af og arbejder for de kræsne kunder: Virksomheder der stiller de skrappeste krav til trykkvalitet og sikkerhed, mennesker og miljø.
Vi er leverandør og underleverandør til et utal af brancher i ind- og udland. Store kunder såvel som små. Ét har de dog til fælles: Kun det bedste er godt nok.
Hos os er trykkeriet i sikre og professionelle hænder fra A til Z. Det indebærer stikprøver, slutkontrol og en produktion med materialer, der overholder strikse EU-krav (RoHS og REACH. At vi tilmed er en lille og yderst fleksibel grafisk virksomhed med stor kapacitet har skabt årelange samarbejder med trofaste kunder.
DanSeta ApS har kontor og produktion i Struer i Nordvestjylland. En egn kendt for små armbevægelser, hvor vi til gengæld gør os ordentligt umage med vores arbejde og aftaler. Det sætter kunder pris på: Gennem årene har vores vækst været støt og stabil.
Hos os bliver jeres tryk håndteret af dygtige fagfolk og en maskinpark fra de ypperste fabrikker i Tyskland og Schweiz. Vores maling er udvalgt fra øverste hylde hos de mest anerkendte tyske og italienske producenter. Vi blander selv kundens valg af kulør, så vi er 100 procent sikre på en kvalitet i top med en farvegengivelse korrekt ned til mindste detalje og nuance.
Vi trykker på emner i vidt forskellige størrelser. Fra snap-knap på størrelse med et knappenålshoved til store gulvhøjtalere. Vores kvalitetsarbejde foregår med to klassiske trykkemetoder – serigrafi og tampontryk. I praksis kan vi dekorere og trykke på emner i alle former og de fleste materialer:
- Plastik
- Gummi
- Metal
- Træ
- Glas
- Porcelæn og keramik
- Silikone
- Lakerede overflader.