50531924 jf@danseta.dk

Serigrafi | Silketryk

Hvad kan serigrafi/silketryk gøre for dig?

Serigrafi/silketryk har sine fordele i at man kan trykke på stort set alle materialer, i store størrelser og med særdeles stor holdbarhed.

Vælger du denne løsning giver det mulighed for at skabe et eksklusivt og flot layout til markedsføring af dine produkter.

Trykkemetoden med serigrafi/silketryk har yderligere en kæmpe fordel i sin helt unikke egenskab til at modstå vind og vejr, hvilket giver denne form for kvalitetsdekorering af dine produkter en lang levetid.

Løsninger med serigrafi/silketryk anvendes primært til plane overflader og i mindre oplæg.

Sådan foregår trykkemetoden med serigrafi/silketryk

I dag foregår trykkemetoden med serigrafi/silketryk ved hjælp af et finmasket væv lavet af polyester eller nylon. Vævet spændes ud over en aluminiumsramme, hvor der efterfølgende pålægges et motiv (via en film) samt et lysfølsomt materiale. Det lysfølsomme materiale belyses via en fotografisk metode som hærder og lukker hullerne i vævet, dog med undtagelse af selve motivet som bliver fremkaldt i samme proces. Dette kaldes for en stencil.

Herefter har man nu en ramme med et finmasket væv samt pålagt stencil, hvor kun motivet kan gennemtrænges. Motivet kan nu overføres til emnet og foregår ved hjælp en gummirakel samt den ønskede farve. Gummiraklen trækkes hen over vævet med et let pres, og herved føres farven igennem vævsåbningerne og ned på emnet.

Historien bag serigrafi/silketryk

Serigrafi der også kaldes for silketryk, er en oldgammel teknik der stammer fra Kina. I starten brugte man langt hår fra kinesiske kvinder som man limede på en træramme i lodrette og vandrette baner, og herved kunne man fremstille et væv til trykning. Senere begyndte man at bruge silke hvorfra navnet silketryk stammer.

Selve trykkemetoden kom først til Danmark i slutningen af 1920’erne. Det var en dansk malermester, som dengang tog til London for at deltage i et kursus omkring denne nye teknik med serigrafi/silketryk.

Hvad kan vi hjælpe dig med?
Vil du danne netværk med DanSeta?
Serigrafitryk på aluminium gryphon
Serigrafitryk på aluminium explorer cobham
Serigrafitryk på aluminium